Stillingen som softwareudvikler omfatter udvikling af nye produkter og kundeprojekter samt videreudvikling og vedligeholdelse af Zonith's eksisterende produkter.
Vi er en software-virksomhed med vokseværk, som søger udviklere, der vil være med til at skabe innovative og markedsførende produkter, som distribueres verden over til luksushoteller, boreplatforme, papirfabrikker, kraftværker og meget andet
Du kan lide at gennemføre projekter fra start til slut i en virksomhed styret af gode idéer og sund fornuft. I samarbejde med engagerede og kompetente kolleger, hvor både de faglige og menneskelige egenskaber vægtes højt i et professionelt og uformelt arbejdsmiljø.
Vi er en ung dansk softwarevirksomhed som leverer avancerede automations- og alarmeringsløsninger - hovedsagligt til større private virksomheder. Zonith har siden år 2000 udviklet og markedsført en række produkter til automatisk alarmhåndtering og personsikkerhed på arbejdet. Vi bestræber os altid på at være en effektiv og kvalitetsorienteret samarbejdspartner, som kunder forbinder med troværdighed og resultater.
Som software-ingeniør hos Zonith får du ansvar for at levere softwareløsninger af højeste kvalitet. Du kan glæde dig til både spændende og udfordrende projekter, hvor vi garanterer, at dine tekniske færdigheder bliver udfordret løbende.
Al udvikling køres som projekter med klare mål, så du kan hurtigt se konkrete resultater af din indsats. Du vil både arbejde i teams og selvstændigt afhængig af opgaverne.
Du kommer til at følge hele udviklingsprocessen fra analyse og design til implementation, test og aflevering. Efterfølgende support betragtes som en selvfølgelighed. Du får altså stort ansvar for- og indflydelse på de løsninger og produkter, som du skal realisere.
Jobbet veksler mellem udvikling på kontoret i København og leverancer hos kunder. En stor del af Zoniths kundekreds er iøvrigt at finde i udlandet – hovedsagligt Europa, men også i fjernere dele af verden – så rejser er en naturlig del af jobbet.
Zonith A/S ligger centralt placeret i København i lyse lokaler på Gammel Kongevej i gåafstand fra Københavns Hovedbanegård og Vesterport Station.
Som medarbejder hos Zonith færdes du i en til tider hektisk hverdag, hvor forandring og nye mål er en normaltilstand, og du ser udfordringer som et plus for din faglige og personlige udvikling.
Hos Zonith er arbejdsmiljøet ikke styret af regler og bureaukrati, men af holdninger, beslutninger og ikke mindst sund fornuft. Du vil komme til at omgås fagligt kompetente kolleger i et uformelt, professionelt miljø.
Så send din ansøgning og CV til jobs@zonith.com. Har du spørgsmål er du naturligvis velkommen til at kontakte Klaus Bom Werge på telefon 3332 4530. Se også www.zonith.com.